I de skønne omgivelser på Houens Odde samledes 30 tovholdere fra vores Safe Zone tilbud rundt omkring i landet til den årlige frivillighedsworkshop. Workshoppen er et samarbejde mellem DIF Soldaterprojekt og Dansk Militært Idrætsforbund, hvor der stilles skarpt på veteranindsatsen og hvordan vi løbende kan udvikle os og blive bedre til at imødekomme de ønsker og udfordringer de frivillige møder i arbejdet med vores veteraner.
Det var en weekend med fokus på erfaringsudveksling og sparring omkring de udfordringer der opstår i det frivillige arbejde med veteraner. Der var oplæg omkring angst og PTSD, og hvordan man kan benytte en sportspsykologisk vinkel til at forbedre oplevelsen for de veteraner der benytter de lokale tilbud rundt omkring i landet. Workshoppen blev krydret med bridgewalking over den gamle lillebæltsbro, for at forsøge at give en lille smule igen til de frivillige tovholdere der bruger en masse tid og ressourcer på at styrke tilværelsen for vores veteraner rundt omkring i landet.
Stor tak til alle de frivillige - Håber i fik en god oplevelse.
![]()
Del denne side