Tilmelding til Padel 2026.

Skal du eller I være med til DMI Forbundsmesterskab i Padel 2026?

DMI afholder DMI Forbundsmesterskab i Padel torsdag den 22. oktober kl. 09.45 til fredag den 23. oktober kl. 15.00 i Lunar Arena, Langdyssen 2, 8200 Aarhus N.

Ved tilmelding oplyses niveau (se niveauinddeling) således at der kan ske opdeling i 2 kvalifikationsrækker – så der sikres gode og lige kampe. På første turneringdag spilles der gruppespil og anden turneringsdag spilles der turnering med placeringskampe. Derved er alle par sikret 3 kampe pr. dag. 

NIVEAUINDDELING

Der spilles i følgende rækker: A-række, B-række, C-række og D-række.

Der kan max tilmeldes 48 par. Da der er niveau inddeling vil der ikke skelnes mellem herre- og damerække. Der spilles bedst af tre sæt, tiebreak sæt med match tiebreak til 10 point i tredje sæt med sideskift efter hver sjette point. Goldenpoint (no ad) ved 40-40, hvor modtager bestemmer, hvilken side der skal serves i.

Arrangør: Forsvarets Sanitetskommandos Idrætsforening (FSKI)

Tilmelding

Tilmeldingen foregår online via vores tilmeldingsformularer, som du finder herunder.
Sidste frist for tilmelding er fredag den 2. oktober 2026.

Tilmeldingsformularer

TILMELDING ALENE  TILMELDING SOM PAR