45 kilometer, kuperet bornholmsk terræn og et hold, der skal holde sammen hele vejen til mål.
Dansk Militært Idrætsforbund (DMI) og Bornholms Værns Idrætsforening (BVI) inviterer igen i år til Forbundsmesterskabet i ExFil 2026 på Bornholm. Her sættes samarbejde, fysik og viljestyrke på den ultimative prøve, når holdene skal tilbagelægge ruten til fods – og for Senior-rækken gælder det ovenikøbet med 100 kg samlet oppakning!
Uanset om I stiller op for at vinde forbundsmesterskabet, kæmpe med i VPL- eller 45+-rækken, eller blot vil gennemføre og modtage den traditionsrige medalje Thors Hammer, venter der en uforglemmelig oplevelse.
I år kan vi desuden med glæde præsentere Barsk.dk som sponsor, der har doneret gavekort som ekstra præmier til stævnet!
Vil du vide mere om klasseregler, obligatorisk sikkerhedsudstyr, færgetider, forplejning og indkvartering, så læs indbydelsen herunder:
![]()